Skolestart
Midten af august er en særlig tid for skolebørn og deres voksne: Nu starter skoleåret og for nogle børn er det første år, de tager skoletasken på og går mod skolen - for andre er det starten på det sidste skoleår i en lang række.
Af Cecilie Malling

Uanset om man lige er startet i skolen, er godt undervejs eller endelig kan se enden på skoletiden, så er det her i midten af august, at skoleåret begynder, og der er derfor god grund til at låne gode bøger om at gå i skole, som kan være med til at hjælpe en med at lære at læse eller som kan inspirere til at få gjort alle de mange (lad os være ærlige: ofte lidt kedelige) madpakker lidt sjovere.
Hvis du kender et barn, der først for alvor starter i skolen nu, så kan det være, at nogle af bøgerne om at gå i skole er perfekte til sensommerens højtlæsning.
Har du et barn i dit liv, som endnu ikke helt har knækket læsekoden, så kan bøgerne om Far og Hasan måske blive dem, der endelig får barnets læseevner til at blomstre. Og ellers kan I roligt læse bøgerne sammen, for det er godt at være fælles om at lære barnet at læse – og de her bøger er sjove for både børn og voksne.
Madpakkerne skal jo smøres, så her er lidt inspiration, der forhåbentlig gør det mindre surt at skulle smøre dem hver eneste hverdag hele skoleåret rundt.
Til alle der starter i skole på den ene eller anden måde lige nu: Rigtig god fornøjelse med det kommende skoleår.