Planlæg dit besøg på Hedehusene Bibliotek
Her finder du praktisk information, som kan være relevant for dig før og under dit besøg på Taastrup Bibliotek.
Adgang
Biblioteket er i ét plan og meget handicapvenligt. Der er adgang via skydedøre på begge sider af bygningen - fra hovedgaden og fra p-pladsen bag ved biblioteket.
I bibliotekets selvbetjente åbningstid er dørene aflåst. Du skal bruge dit sundhedskort og pinkode til at åbne dørene. Kortlæserne er placeret ved begge dørene. Du skal være oprettet som bruger for at få adgang.
Adresse og åbningstider
Find vej til Hedehusene Bibliotek
Bibliotekets adresse er: Hovedgaden 516 B, 2640 Hedehusene.
Biblioteket ligger lige overfor Hedehusene station.
Åbningstider Hedehusene Bibliotek
Selvbetjent bibliotek
Mandag - torsdag fra 07.00-22.00
Fredag - søndag fra 07.00-20.00
Med betjening
Mandag og onsdag: kl. 10-18
Tirsdag og torsdag: kl. 10-14
Fredag: kl. 14-17
Lørdag: kl. 10-14
Søndag: Lukket
Arrangementer
Vores arrangementer afholdes i biblioteksrummet og det højeste antal er 50 deltagere. De fleste af vores arrangementer afholdes i Vidensafdelingen (til højre, hvis du kommer ind fra hovedgaden).
Hvis du er til et arrangement og har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det. Har du brug for at have en ledsager med, gør vi plads til det. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med et arrangement.
Besøg af de mindste
På børnebiblioteket kan du lege.
På handicaptoilettet er der pusleplads.
Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet, hvis du har spørgsmål til vores faciliteter eller tilbud til børnefamilier.
Dyr
Førerhunde og servicehunde er velkomne på Høje-Taastrup Bibliotekerne. Derudover er det ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket.
Mad og drikke
Du er velkommen til at nyde medbragt mad og drikke på biblioteket. Husk at smide dit affald i skraldespanden.
Parkeringsforhold
Der er mulighed for gratis parkering på bagsiden af biblioteket (væk fra hovedgaden).
Sidde- og studiepladser
Vi tilstræber at have mange forskellige typer af møbler i vores biblioteksindretning, så der er mulighed for at hvile, sidde blødt, hårdt, højt, lavt, med eller uden armlæn, ved eller uden borde, afslappet, alene eller flere sammen.
- Udlåns-, og afleveringsautomaten har hæve/sænke-funktion
- Vi har siddepladser i almindelig siddehøjde.
- Lån af computer: Vi har 3 pc'ere, du kan låne. De er i ståhøjde med høje barstole.
- Vi har 3 studierum i forskellige størrelser til max 2, 4 eller 12 deltagere.
Teleslynge
Vi har teleslynge.
Toiletfaciliteter
Vi har 1 handicaptoilet og 1 almindeligt toilet. De ligger til højre, når du kommer ind ad døren fra hovedgaden.
Der er puslebord på handicaptoilettet.
Usynlige handicap - få udleveret en Solsikkesnor
Solsikkesnoren symboliserer et skjult handicap. Det kan være udfordringer med smerter, indlæring, hørelse, tale eller psykisk sygdom. Hvis du selv har eller er ledsager til en med et usynligt handicap, kan du få udleveret en solsikkesnor, når du besøger Høje-Taastrup Bibliotekerne. På den måde viser du os, at du har et skjult handicap og gerne vil hjælpes med ekstratid, hjælp eller tålmodighed.
Solsikkesnoren udleveres gratis.