DET ER RAGEBAIT AT VÆRE KURDER – KAMPDAG MED HELIN
- Tid
- 17:30 - 18:30
- Pris
-
Unum. Siddeplads: Gratis
- Sted
-
Medborgerhuset
Taastrup Hovedgade 71
2630 Taastrup - Medborgerhuset
Tags
Foredrag og debatEt navn som bærer både poesi og modstand. Fuglereden – noget skrøbeligt, omsorgsfuldt og bygget af mange små dele – sat op imod et efternavn, der ikke udspringer af familie eller historie, men af tvang og assimilation. Helins navn i sig selv bærer den spænding hun vil sætte ord på i forbindelse med arbejdernes kampdag den 1. maj i Medborgerhuset.
Helin åbner for de spørgsmål, der følger med, når en stemme og en krop pludselig bliver læst som et helt land – endda et land, der ikke kan findes på kortet. Hun undersøger, hvad det betyder at blive gjort ansvarlig for en identitet, andre projicerer på én, og hvordan det påvirker hverdagen at være bevidst om, at ens tilstedeværelse i sig selv kan fremkalde reaktioner.
Vi inviterer til en samtale om, hvad det vil sige at gøre sig “fordøjelig” for majoriteten, og hvorfor den proces kan virke nærmest umulig. Helin deler sine tanker om at afkolonisere sit sind – om at aflære alt det, der er blevet lagt på én udefra, og forsøge at forme sin egen forståelse af sig selv.
I kampdagens ånd handler eventet om solidaritet – ikke kun i forhold til arbejde og rettigheder, men også i forhold til det identitetsarbejde, mange unge udfører i det skjulte.
For hvad vil det egentlig sige at eksistere som en fuglerede, når landet, reden er bygget på, ikke kan findes på et kort?