Betal gebyr og erstatninger
Det er gratis at låne på biblioteket, men hvis du afleverer for sent eller mister et materiale, skal du betale gebyr eller erstatning.
Dit gebyr til biblioteket kan ses to steder:
- På Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside
- I din eBoks (med et par dages forsinkelse)
Det er nemmest at betale via 'Mit betalingsoverblik' på kommunens hjemmeside. Her kan du betale med MobilePay eller med betalingskort.
Bemærk:
Når du har betalt kan der gå op til en uge, før gebyret forsvinder fra din lånerstatus.
Rykkergebyr
Hvis du ikke betaler rettidigt, modtager du en rykker. Hvis du stadig ikke betaler, får du et rykkergebyr på 100 kr.
I sidste ende kan gælden blive overdraget til Gældsstyrelsen.
Modtag påmindelser
Husk at du kan få påmindelser på SMS og email eller via appen BIBLIOTEKET og dermed undgå, at dine lån bliver for gamle og der kommer gebyrer.
Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få det opsat, hvis du ikke allerede er tilmeldt. Kom ned på et vores biblioteker eller ring på tlf. 43 35 20 00
Børn og unge under 18 år
Det vil altid være barnets forælder/værge, der hæfter økonomisk for betaling og vil modtage eventuelle gebyrer i sin digitale postkasse, indtil barnet bliver 18 år.
Ved spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til dit biblioteksgebyr eller erstatningskrav, skal du rette henvendelse til biblioteket på email bib@htk.dk
Har du spørgsmål til selve betalingen, rykkergebyrer eller inddrivelse, så bedes du kontakte Høje-Taastrup Kommune på email debitor@htk.dk eller telefon 43 59 10 00
Husk! Ifølge reglementet kan du ikke låne på bibliotekerne, hvis du skylder mere end kr. 200,- i gebyrer.
Når et materiale er blevet erstattet, er det ikke muligt at få refunderet erstatningsbeløbet, selvom materialet efterfølgende afleveres i ubeskadiget stand.