De nominerede til Orlaprisen 2024

Børnejuryen har talt, og de nominerede til Orlaprisen 2024 er fundet!

Af Lise Rønholt Hansen

Orlaprisen logo

Siden 2005 har børnene haft deres helt egen litteraturpris i form af Orlaprisen. I år er naturligvis ingen undtagelse! 15 bøger er blevet udpeget af 19 jurybørn fra skoleklasser i Aarhus, Horsens, Augustenborg, Hvidovre og Gentofte, og nu er det din tur:

Du kan nemlig stemme på din favorit i fem forskellige kategorier frem til søndag d. 3. november. 

Vinderen af Orlaprisen 2024 offentliggøres d. 22. november.