- Date
- Udløbet
- Sted
- Foran Høje-Taastrup Rådhus
HELT GRATIS - BARE MØD OP🎉
Siden 2018 har der været det store lys- og lydshows i Høje-Taastrup. Og i år er ingen undtagelse.
Årets lysshow "Next level" bliver vist foran - og på Høje-Taastrup Rådhus. Et show der skal være med til at vise det nye rådhus, park og område frem. En hel ny bydel er skudt op, som giver hele området det ekstra.
Copenhagen Drummers vil med deres elektroniske show med trommer og meget mere give jer en unik oplevelse, som er lavet specielt til de tre aftener. Her vil de spille gamle - og nye sange, og så vil Høje-Taastrup Rådhus' facade være et kæmpe lærred for hele lysshowet.
Showet er for hele familien. Showet starter først kl. 20.30 og varer ca. 25-30 min. Showets start er sat efter solens nedgang, så vi får den bedste lyseffekt.
Vi glæder os til tre magiske aftener i selskab med jer og Copenhagen Drummers.
Inden show - alle tre aftener:
Nyd en god middag i spisestederne i City2 OG oplev skaterparken i parken 'Åbenheden'
Inden showet kan man nyde en god middag inde i City2, som ligger lige ved siden af Høje-Taastrup Rådhus, hvor showet kommer til at foregå.
Inden showet fra kl. 18.00 vil der også være aktiviteter på skaterbanen i parken, 'Åbenheden'. Her vil 'Artable', som har et lokale i en af de nye beboelser ved rådhuset, stå for underholdningen. Og man har også mulighed for selv at prøve banen - faktisk verdens længste skaterbane.
Vi vil løbende opdatere med info.
OBS: Vi anbefaler ørepropper eller anden form for ørebeskyttelse under koncerten.