Tidligere generalsekretær for Grænseforeningen og bestyrelsesmedlem i Højskolehistorisk Forening Knud-Erik Therkelsen fortæller erindringer fra et højskoleliv i Sønderjylland mellem det nationale og det globale, mellem en lukket og en åben danskhed og mellem det danske og det tyske.
- Date
- 09 april 2025
- Tid
- 16:00 - 17:30
- Pris
- Billet: Gratis
- Bibliotek
- Taastrup Bibliotek
- Adresse
-
Taastrup Hovedgade 86
2630 Taastrup
Danmark
Fortællingen spænder fra højskolens første begyndelse i 1840’erne til nutidens højskole.
Foredragsholderen har en fortid som højskolelærer på Rønshoved Højskole og højskoleforstander på den nu nedlagte Højskolen Østersøen i Aabenraa. Sønderjylland blev hans skæbne.
Foredraget perspektiverer højskolehistorien og foredragsholderens egne sønderjyske erfaringer og diskuterer nutidige udfordringer og problemstillinger i forlængelse af mødet mellem det danske og det tyske.
Hvad er det danske og danske værdier? Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen?