Forlagets beskrivelse af: Min mands hemmelighed af Liane Moriarty

Min mands hemmelighed har fået en fantastisk succes i udlandet, og på Amazon står læsere i kø for at rose Liane Moriartys seneste bog. Cecilia Fitzpatrick lever et pletfrit, borgerligt husmoder liv med sine børn, sin mand og deres hjem som det helt centrale nøglepunkt. Det hele er velorganiseret, de tre døtre er glade og trives, og Cecilia er tilfreds med sit liv. Hendes mand rejser en del i forbindelse med si tarbejde, og under en af hans forretningsrejser finder Cecilia et brev fra ham, som kun må åbnes i tilfælde af hans død. På den ene side ved hun, at hun ikke bør åbne det, mens hun på den anden er ved at sprænges af nysgerrighed. Så hun åbner det - og alt, hvad hun hidtil har troet på, kollapser.