RapBeatPoesi
RapBeatPoesi

Workshop med RapBeatPoesi

28.05.18
Tilmeld din klasse en unik danskfaglig skriveworkshop tilrettelagt for kommunens 8. og 9. klasser. Det foregår fredag den 16. november i Hedehuset.

Bibliotekerne har hyret forfatter Claus Høxbroe og rapper og retoriker Stik Op, tilsammen RapBeatPoesi, til at undervise i rap og beatpoesi. De to professionelle kunstnere arbejder med de unge om at skabe tekster ved brug af hverdagssprog, rim, slang, gentagelser og andre lyriske virkemidler.

RapBeatPoesi samarbejder med bl.a. Gyldendal Uddannelse og har stor erfaring med skoleworkshops. Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde et fagligt og samtidigt sjovt arrangement om rap og beatpoesi.

Workshoppen vil have en varighed af ca. 4 lektioner, fra kl. 10-14. Dagen sluttes af med en fremvisning og oplæsning, hvor eleverne selv læser deres tekster op i Salen i Hedehuset. Alle borgere er velkomne her.

Høxbroe og Stik Op vil som optakt til oplæsningen underholde med en lille koncert, og vi byder på sodavand.

Oplæsning og koncert vil blive afholdt kl. 14-15.

Elevernes tekster vil efterfølgende blive udstillet på biblioteket.

Læs mere om RapBeatPoesi

Det hele er gratis og tilmelding sker til Andreas Toft på mail: andreasto@htk.dk 
Vi har plads til tre klasser på workshoppen og der er tilmeldingsfrist 1. juli 2018.


 

Materialer