Indigo
Indigo

Vita Andersen: Indigo

10.04.18
"Man kan ikke skaffe sig af med en ulykkelig barndom. Den bliver ved med at være der" står der skrevet på bagsiden af Vita Andersens bog.

Indigo er skrevet som en roman, men det er Vitas egen barndomshistorie, som hun husker den. En opvækst med en psykisk ustabil mor, der ikke evner at drage omsorg eller elske sit barn.

Moren lever i sin egen verden, hvor hun ligger i sengen hele dagen i sin lyserøde natkjole og skriver. Hun er forfatter, siger hun, men der er aldrig noget forlag, der udgiver hendes bøger. Vita bliver i perioder sendt i pleje hos tilfældige, helt fremmede mennesker eller på børnehjem, hvor hun bliver udsat for lige så massivt omsorgssvigt, som derhjemme. En moster og en onkel forsøger at tage hende til sig, men det får moren forpurret.

Det er en hjerteskærende og velskrevet fortælling om en barndom i 1940erne, hvor alle lukker øjnene for et massivt omsorgssvigt af en lille pige.

Gitte Bæk/ Taastrup Bibliotek

Materialer