Velskrevet historisk spændingsroman

20.01.22
Georgie Young, en ung britisk journalist for The Chronicle sendes i 1938 til Berlin, hvor hun skal afdække begivenhederne i Tyskland.

Passer rygterne om nazisterne: deres overfald på uskyldige mennesker, deportationer og jødeforfølgelser?

Vi følger en gruppe journalister, som arbejder sammen og desperat forsøger at få omverden til at indse uhyrlighederne. Vi oplever Krystalnatten.

Journalisternes chauffør er jødisk og han og hans familie bliver mere og mere presset i løbet af dette år, inden 2. verdenskrig bryder ud. Det øger yderligere til spændingen, da en ung fremadstormende SS’er bliver tiltrukket af Georgie.

Bogen ender som en regulær pageturner og ville bestemt egne sig til filmatisering.

-------------
-Lise

Materialer