Sommerbogen_logo
Sommerbogen_logo

Superstærk heltinde – og hot romantik.

03.07.17
Første bind i en planlagt trilogi, og det er young adult fantasy når det er bedst!

Romanen kan anbefales til både unge og voksne som holder af magiske verdener, en sej heltinde og drabelige kampe. Fortællingen handler om 17årige Echo, en menneskepige der bor alene på biblioteket i New York og overlever ved at stjæle mad, bøger og værdifulde genstande.

Romanen indeholder alle de klassiske fantasyelementer; venskaber, magt, magi og umulig kærlighed. Det der gør romanen uimodståelig er den humor Grey fint får vævet ind i fortællingen, ikke mindst hovedpersonen Echo er sarkastisk og rap i replikken. Desuden er persongalleriet i historien særdeles veludviklet og det er svært ikke at holde af de magiske væsner med de mange facetter. Melissa Greys karakterer rummer både godhed og ondskab, og vi ser ganske naturligt kærlighed mellem forskellige folk og personer af samme køn.

Bliver du fanget af universet, så er andet bind, ’Fjer og flammer: skyggetimen’, heldigvis allerede udkommet.

 

Materialer