Store digtere rør på sig

22.04.21
Jeg spærrer øjnene op, når jeg ser, at store digtere såsom Henrik Nordbrandt og Marianne Larsen udgiver nyt.

Så en morgen

Henrik Nordbrandts nye digtsamling Så en morgen er melankolsk med et tvist. Det tungsindige bliver ofte vendt på hovedet og gjort humoristisk, så man læser mange af digtene, som umiddelbart på titelniveau fremstår deprimerende, med et smil på læben.

Den aldrende Nordbrandt formår at skrive livstrætte og endda selvmorderiske digte, uden gøre dem for tunge og triste.

Ved at holde smertefulde og dystre erindrings- og mareridtsbilleder ud i strakt arm, trækker forfatteren ikke læseren nedad. I stedet for at digtene går dybt ind i en, får man en oplevelse af at få serveret, forholdsvis personlige og interessante digte på en usentimental, skæv og original måde, og på en for Nordbrandt særegen måde. Nogle af digtene er ret mørke.

Man bliver alt i alt imponeret over hvor præcist og nøje afmålt digtene er forfattet. Der er ingen løse ender.

Her kommer et eksempel fra samlingen:

SELVMORDSSKOVEN

I Selvmordsskoven
er der nogle der går rundt og leder
efter et passende træ
til at hænge sig i.
Og nogle går rundt og leder efter lig i træerne.

Når de så finder ét
tænder de et lys ved foden af træet.

Hvis selvmorderne
ikke havde været så ulykkelige
ville de nok selv
have tændt et lys
inden de klatrede op i træet.

Det kunne du selv
tage at overveje.

Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september

Marianne Larsens nye digtsamling ved navn den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september er smækfyldt med følelsesladede og medrivende læseoplevelser. Man bliver stemt på en særlig måde af samlingen, berørt af livsbekræftende og smukke digte, som både tager en gennem barnesindets og voksenlivets kringelkroge.

Det er meget koncentreret, til tider avanceret skrift, som bl.a. maner til eftertænksomhed, barndomserindring og dybe følelser hos læseren.

Temaerne er mangeartede, udover at få glimt fra en barndom og et voksenliv, får man også, for mit vedkommende, nye blik på naturen samt menneskelig eksistens, og ikke mindst underholdende nutidige samfundsrevsere.

Her kommer et smukt digt fra samlingen:

FORDANSET FORHÅBET

Spalterne i mine hårspidser fornyer sig.
Nedtællingen af storbyers myrer fortsætter.

Børser melder om absolutte idealer for græmmelse på vej.
Nok til alle.

Hvad er det så for en blå en jorden ligner på satellitfotos
- kan den lave følelser?

-------------------------

/Andreas Toft, litteraturformidler

Tags
Materialer