Mind games!

21.10.19
Luna er anderledes. I en fremtid i England lever størstedelen af befolkningen i den virtuelle verden Realtime, men Luna nægter at følge trop – for hun har nemlig en hemmelighed. Luna bliver udvalgt til et job i organisationen Parecos tænketank, og så går det langsomt op for hende, at hendes hemmelighed er langt farligere og større, end hun troede.

Teri Terry er en mester til at skrive dystopi og science fiction. Hun får det beskrevet, så det løber en koldt ned ad ryggen, og det er primært, fordi det virker så virkeligt og som noget, der måske godt kunne ske i morgen.

Den måde, hun har opbygget den virtuelle verden på, er ret fantastisk og med sit sprog får hun det til at virke skræmmende og velkendt.

 

Kan læses fra 12 år

Anbefalet af Katrine, Børnebibliotekar

 

Materialer