Alternative værnemidler
Alternative værnemidler

Klassikere fra kriser

08.05.20
Litteraturen er ekstra vigtig når vores verden ligger ned og krisen kradser.

Når nyhedsstrømmen om corona-pandemien banker ind i hovedet på os, har vi brug for at forstå det vi får serveret, på en dybere måde end den rent umiddelbare. Og hvor kan vi gå hen med vores oplevelse af eksistentiel uro, følelser og bekymringer? Det er her litteraturen bliver ekstra vigtig, og vi skal opsøge den.

Litteraturen sætter tingene i relief, og skaber refleksion. Gennem epidemiklassikere får vi tilbageblik til andre epidemier, og vi kan spejle os i hvordan tidligere generationer har gennemlevet og håndteret corona-lignende scenarier, hvilket giver mening og håb. Og det bliver tydeligt hvordan tidligere epidemier har været adfærdsændrende og samfundsomvæltende, og genereret den orden, praksis og viden vi nyder godt af i dag. 

Både samtidslitteraturen og klassikerne spiller en rolle for vores følelsesliv. De giver fabelagtige gode bud på hvordan krisen kan fortolkes, og gør os bedre i stand til at rumme denne undtagelsesstilstand vi befinder os i.

Historisk set er der et væld af litterære klassikere, som skaber øjenåbnende perspektiver på epidemikriser og epidemi som fænomen generelt. Kast dig f.eks. over disse klassiske værker om sygdom og epidemier på ereolen:


Pest
J.P. Jacobsen: Samlede noveller og udvalgte digte
Den danske forfatter J.P. Jacobsen, som i øvrigt selv døde af tuberkulose som 38 årig, har skrevet en novelle med et pesttema. ”Pesten i Bergamo” (1881) hedder den, og handler om en pestramt by, hvis befolkning giver op, og synker rent moralsk, f.eks. med ordene “Idag ville vi æde, thi i morgen skulle vi dø”.


Albert Camus: Pesten (1947)
Albert Camus´ ”Pesten”, som skaffede forfatteren en Nobelpris, forsvarer mennesket. Den handler om sammenhold i modgangens tid, offervilje, mod og håb. Albert Camus er ellers kendt som en noget sortsynet mand. 

William Shakespeare: Romeo og Julie (1595)
I ”Romeo og Julie” får et pestudbrud afgørende konsekvenser. Munken, der skal videregive Julies hemmelige plan til Romeo, bliver fanget i en landsby, hvor der er opstået et pestudbrud. Derfor får Romeo aldrig Julies plan at vide, og alt går galt. 

Daniel Defoe: Pestens år (1722)
Pest bryder ud i London i slutningen af 1664. Fortælleren er en sadelmager, som vælger at blive i London og passe sin forretning på trods af pestudbruddet, hvilket han siden fortryder. ”Pestens år” lægger ikke fingre imellem, men beskriver pesten i al sin grusomhed og alvor. 

Tuberkulose
Herman Bang: Haabløse Slægter (1880)
Bangs selvbiografiske debutroman Haabløse Slægter, hvori hovedpersonens mor får tuberkulose. Moderens hoste og smerteudbrud skildres nøje. Bang beskriver f.eks. også hvordan feberen kommer og går. Han skriver om de gode dage, hvor de nærmeste tror, at nu går det fremad. Moderen dør, som også den unge Herman Bangs mor gjorde det. Sygdomsbeskrivelserne viser ganske godt, hvor meget tuberkulose fyldte for ganske kort tid siden.

Kolera
Thomas Mann: Døden i Venedig (1912)
Forfatteren Gustav von Aschenback rejser til Venedig og forelsker sig hovedkulds i en smuk polsk dreng, ved navn Tadzio. Pga. af drengen forlænger Aschenback sit ophold i byen på trods af det fugtige klimas dårlige indflydelse på hans helbred og koleraen i byen, som myndighederne af hensyn til turismen forsøger at holde skjult. 

Søvnløshedsplage
Gabriel García Márquez: 100 års ensomhed (1967)
Magisk realisme. En søvnløshedsplage rammer den fiktive by Macondo. Alle de syge bliver ude af stand til at huske tingenes navne og funktioner. Det fælles tab af sprog har paralleller til overgreb på de oprindelige befolkninger i Latinamerika. 

Blindhed
José Saramago: En fortælling om blindhed (1995)
I Saramagos ”En fortælling om blindhed” breder en hastigt smittende blindhed sig til en befolkningstruende epidemi. Alle panikker og militæret sættes ind. De blinde sendes i karantæne bevogtet af soldater i et forladt sindssygehospital. Både i karantænen og i samfundet udenfor smuldrer den sociale orden. Frygten for det ukendte genererer hurtigt en brutalitet i denne fortælling, som viser hvor lidt der skal til for, at alt bryder sammen. 

Coronakrisen og Covid-19
Spørgsmålet er hvor meget Covid-19 vil komme til at betyde for litteraturen. Det er svært at spå om, men forfatterne er i hvert fald, nærmest dem alle sammen, i gang med at skrive om sygdommen.    

Dagbladet Information har bedt danske digtere, f.eks. Peter Laugesen, Pia Tafdrup og Klaus Høeck, skrive et digt om coronavirussen, i den serie de kalder for Coronadigte (nyeste digte kræver abonnement):

https://www.information.dk/serie/coronadigte?lst_srsbox 
Danmarks Radios Knud Brix har besøgt forfatteren Morten Søndergaard i hans bolig i det hårdt Covid-19-ramte Italien. Han bor på et bjerg i Toscana, og skriver digte om Corona-krisen. Hør podcasten om forfatteren

Den unge digter Caspar Eric skriver på sin blog et Covid-19-digt om dagen under krisen (tryk next nede i bunden for at læse tidligere digte). 

Suzanne Brøgger ser også det positive i coronakrisen. Det har hun skrevet et gækkebrev til Danmarks Radios P1´s lyttere om.
/Andreas Toft, litteraturformidler
 

Kilder: 
Debat: Litteratur i coronaens tid
5. april 2020, Politiken, Sektion 2 (Debat), side 5, (Debat), Anders Fogh Jensen

Litteratur i en undtagelsestilstand
13. marts 2020, Information, Sektion 3, (Bogtillæg), side 12, Bodil Skovgaard Nielsen

Litterære epidemiklassikere
19. april 2020, Jyllands-Posten, Sektion 4, (Indblik), side 23, Lars Ole Sauerberg

Tuberkulose slog hver 6. dansker ihjel
3. april 2020, Dagens Medicin, Sektion 1, side 18, Per Olkjær Nielsen