The Testaments
The Testaments

Hvad skete der med Offred og hendes døtre?

25.04.20
Så kom den endelig, fortsættelsen vi alle har ventet på. Bogen til os, der har læst og set The Handmaids Tale (Tjenerindens fortælling) på HBO.

Og ja den kan virkelig anbefales, Margaret Atwood skriver som altid så let og glidende, at man sluger bogen og fuldt ud tror på hendes utopiske univers.

Atwood fortæller i dokumentaren: ”A word after a word after a word” om sit liv og om hvordan hun altid skriver sine bøger ud fra ting, der er sket i virkeligheden.

Selv om The Handmaids Tale er en fiktiv dystopi, så måtte fortællingen kun bestå af handlinger, der rent faktisk er sket et eller andet sted på kloden i en eller anden tidsalder. Og det er derfor Atwoods romaner bliver ekstremt virkelige og vi igen og igen kan drage paralleller til vores nutidige samfund.

"Gileads Døtre" (engelsk: The Testaments) er ingen undtagelse. Bogen starter da også med citatet: ”History does not repeat itself, but it rhymes”. Fortællingen foregår post-Gilead, og er helt sikkert en hyldest til alle fans af både bogen The Handmaids Tale og seriens tre sæsoner.

Vi følger tre kvinder, som hver især giver deres vidneudsagn i den efterfølgende retssag efter Gileads fald. Den ene kvinde er Aunt Lydia, de to andre er unge piger, hvor den ene vokser op i Canada og den anden i Gilead og så vil jeg ikke afsløre mere…..

Blev du også bidt af Margaret Atwoods dystopiske univers med de kutteklædte tjenerinder og den stærke Offred, der kæmper mod det totalitære styre? Så skal du læse "Gileads Døtre".

Den engelske udgave: The Testaments, Tjenerindens fortælling og mange flere af Margaret Atwoods bøger findes på eReolen 

/Christence Stubbe Teglbjærg, kulturformidler

Materialer