Gribende fortælling om venskaber og sorg

19.01.22
Jeg har altid godt kunne lide Mhairi McFarlanes bøger – men nu er hun kommet med en ny, som simpelthen er tusind gange bedre end de andre. Fedt!

De første 70 sider tror man, at det er en almindelig chick lit, feel-good, sjov roman om en vennegruppe, hvor den ene er hemmeligt forelsket i ham, hun ikke kan få og de holder hyggelige pubaftener allesammen.

Men så sker der noget forfærdeligt, og bogen ændrer karakter. Det er en meget stærk fortælling om venskaber og sorg.

Mhairi McFarlane har i denne bog nedskaleret det romantiske til fordel for en realistisk skildring af nødvendigheden af at kunne bryde med den identitet, man har låst sig selv fast i. Og det fungerer rigtigt godt.

Jeg var vild med den.

---------------
Lise

Tags
Materialer