En hyldest til moderskabet, barndommen og naturen

07.03.22
DR Romanklub marts måned: ’Alt dette kunne du få’ af Josefine Klougart

'Alt dette kunne du få' er en hyldest til moderskabet, barndommen og naturen. Forfatteren Barbara sidder i barndomshjemmet på Mols og ser tilbage på sit og familiens liv, mens faren er indlagt på hospitalet. Med erindringen som omdrejningspunkt viser romanen, hvordan vi er forbundet med hinanden gennem tid og sted og med naturen. 

Barndomserindringerne hører til de stærkeste passager i bogen og efterlader et lille stik i hjertet, da de minder om livets skrøbelighed. Klougart har et særligt talent for at sætte ord på detaljen og voldsomheden i barnets sansning. Romanen er et vigtigt bidrag til tidens moderskabslitteratur og viser, hvordan moderrollen er uløseligt forbundet med relationen til ens egen mor samtidig med, at den bringer os tættere på døden.

-------
Hvert år kårer DR sammen med lyttere og læsere fra hele landet årets mest interessante danske roman. Hvert år i perioden december til maj arrangerer biblioteker landet over DR Romanklub-læsekredse. Læseklubberne mødes en gang om måneden og debatterer seks udvalgte danske romaner.

I marts måned diskuteres romanen 'Alt dette kunne du få’ af Josefine Klougart.

Vi anbefaler

Vi anbefaler at følge dr.dk og DR Lyd, samt litteratursiden.dk og litteratursidens Facebook-side. Det er her, at du finder nyheder om DR Romanprisen, kan du høre interview med forfatteren, deltage i debatter, samt læse anmeldelser af romanen med mere.

Mød forfatteren på Teams torsdag d. 24. marts kl. 15-16

Du kan deltage i en livedebat med forfatteren d. 24. marts kl. 15-16 på Teams. Klik blot på linket på litteratursiden.dk.

Materialer