DR Romanklub december måned: Slugt

14.12.21
Hvert år kårer DR sammen med lyttere og læsere fra hele landet årets mest interessante danske roman.

Kunstnerroman fra New York

Kunstnerromanen Slugt foregår i New York i starten af 1980’erne og tegner et portræt af den amerikanske kunstfotograf Francesca Woodman. Bogen giver os et nyt blik på kunstens altopslugende rolle ved at vise, hvordan Woodmans lader sig opsluge af kunsten på godt og ondt i ambitionen om at vise folk ”den anden side” af livet. ’Slugt’ er en del af tidens litterære tendens, exofiktion.

Med det stærke fokus på de kunstneriske processer bliver det mere kunsten end barndomsglimtene, der giver spor af forklaring på Woodmans tidlige selvmord, og som læser mærker man en fascination af døden. Romanen giver et bevægende billede af den anerkendte kunstner, der voksede op i et kunstnerhjem og havde et sammensat sind. (Kilde: Litteratursiden.dk)

Hvert år i perioden december til maj arrangerer biblioteker landet over DR Romanklub-læsekredse. Læseklubberne mødes en gang om måneden og debatterer seks udvalgte danske romaner.

I december måned diskuteres Christina Englunds roman ’Slugt’.

Vi anbefaler

Vi anbefaler at følge med på dr.dk og DR Lyd, samt på litteratursiden.dk og Litteratursidens Facebookside. Det er her, at du finder nyheder om DR Romanprisen, du kan høre interviews med forfatterne, deltage i debatter, samt læse anmeldelser af romanerne med mere.

Mød Christina Englund på Teams den 15. december

Du kan deltage i en livedebat med forfatteren den 15. december kl. 15-16 på Teams. Klik blot på linket på litteratursiden.dk.

Romanen kan lånes på biblioteket.

Hvis du vil gerne vil vide mere om Christina Englund, anbefaler vi hendes hjemmeside og forfatterweb.dk

Om kunstneren Francesca Woodman

Museet Louisiana viser på Louisiana Channel to små videoer om kunstneren Francesca Woodman.

Materialer