forside af bogen Zahira

Det var ikke en ulykke. Det ligner et mord – men hvem er morderen!

19.02.19
Realistisk og barsk fortælling

Zahira er en realistisk og barsk fortælling om de to brødre Janus og Sami, der lever på kanten af samfundet og deres forsøg på at finde ud af, hvad der egentlig skete med deres søster Zahira, da hun døde.

Janus bliver lukket ud af fængslet og lillebror Sami henter ham. Nu starter de to et opklaringsarbejde som ikke har meget tilfælles med andre detektivhistorier. Undervejs kører de i en stjålet bil, færdes hjemmevant i kriminelle miljøer, havner i slagsmål og bliver forfulgt af politiet. Jo, der er fart over feltet!

Samtidig får vi et indblik i Zahiras liv der, som familiens mønsterbryder, lever et helt andet liv uden for ghettoen, men det får også fatale konsekvenser.

En hurtig og letlæst krimi, som jeg havde svært ved at slippe….

Anbefalet af  Mette, børnebibliotekar

 

Læses fra 13 år

Materialer