
Absurd og humoristisk fortælling
12.05.22
Gerningen som gymnasielærer er ikke, hvad den har været!
Eleverne tror, at Hitler døde i en biografbrand i Paris.
Albert har arbejdet som historie- og dansklærer i 25 år. Eleverne har mistet respekten og ledelsen ændrer alle hans beslutninger. Og som om det ikke er galt nok – så er en fyringsrunde under opsejling. Der skal effektiviseres.
”Ned på fuld tid” er holdt i korte kapitler og hvert kapitel indledes med en kort mail med klager, som Albert har modtaget fra elever (eller endnu værre: fra elevers forældre). Det interessante er, at disse mails er virkelige beskeder, som forfatteren har indsamlet fra kolleger over hele landet.
Historien afspejler det absurde i vores samfund og den leveres på en virkelig velskrevet og tragihumoristisk måde!
---------------------------
/Lise
Materialer