Lone Aburas
Lone Aburas

2630 novellen

23.11.17
I efteråret 2017 har forfatter Lone Aburas, i samarbejde med 2.y fra Høje Taastrup Gymnasium, skrevet det vi har valgt at kalde 2630_novellen til Høje-Taastrup Bibliotekerne og kommunen.

Aburas læser selv novellen op torsdag d. 7. december kl. 17:00-18:00 på Taastrup Bibliotek.
Kom og lyt med, når det sker - gratis billetter fås på hjemmesiden

Oplæsningen bliver optaget til podcast, så du vil kunne høre den via hjemmesiden efter d. 7. december.  Her vil du også kunne finde en onlineversion af novellen. Vil du hellere have den i trykt form, kan du hente et gratis eksemplar af 2630_novellen på Hedehusene Bibliotek eller Taastrup Bibliotek fra d. 7. december.

6 anbefalinger
Det fantastiske ved noveller er, at de med deres små fortættede og lukkede universer giver dig en hel masse på kort tid. Og ved at læse dem kan du på få sider stifte bekendtskab med en forfatter og dennes måde at skrive på. Noveller kan på den måde fungere som en slags små appetitvækkere, og hjælpe dig med hurtigt at finde din nye yndlingsforfatter.

Mænd uden kvinder: Haruki Murakami (2015)
Den store forfatter Haruki Murakamis novellesamling fik gode anmeldelser hele vejen rundt, da den udkom i 2015. Det er noveller om mænd med og uden kvinder.

Kort fortalt: danske noveller 2000-2010 (2010)
Novellerne i denne samling er udgivet mellem år 2000 og 2010, og nøje udvalgt af værterne fra DR´s radioprogram ”Skønlitteratur på P1”, Nanna Mogensen og Klaus Rothstein. Der er bidrag fra forskellige forfattere, blandt andre Jakob Ejersbo, Helle Helle og Jan Sonnergaard.

En ordentlig mundfuld: Lone Hørslev (2017)  
Lone Hørslevs nye novellesamling 'En ordentlig mundfuld' er den dygtige forfatters første af slagsen. Forlaget skriver følgende om samlingen: "Tyve noveller fra dér hvor livet bliver lidt for meget. Eller lidt for lidt".

Lige nu: 21 europæiske noveller om at rejse (2017)
21 noveller til de unge, skrevet af unge forfattere fra forskellige lande, f.eks. Portugal, Frankrig, Østrig, Rusland og Danmark. Samlingen, der fik en flot modtagelse af anmelderne da den udkom, handler som titlen beskriver om at rejse. 

Velsignelser: noveller: Caroline Albertine Minor (2017)
Novellesamlingen 'Velsignelser' er opfølgeren til Caroline Albertine Minors velanmeldte debutroman 'Pura Vida'. Ligesom debuten fik 'Velsignelser' flotte anmeldelser, f.eks. 5/6 hjerter i Politiken.
 
Bavian: Naja Marie Aidt (2006)

Naja Marie Aidts succesfulde novellesamling 'Bavian', der var et stort gennembrud for forfatteren, modtog Kritikerprisen 2006 og Nordisk råds litteraturpris 2008.

Materialer