Studiepladser
Studiepladser

Taastrup Bibliotek: nu med flere studie- og læsepladser

23.03.19
Skal du skrive opgave? Eller vil du gerne lave lektier på biblioteket? Så er der nu meget bedre forhold.

Vi er i gang med en større nyindretning af biblioteket, og nu er 1. sal ved at være klar. I hvert fald så klar, at vi igen åbner etagen for borgerne.

Aviser og tidsskrifter finder man nu nede i den mere rolige ende af etagen, og der er kommet flere studie- og læsepladser, hvor du også kan medbringe din egen pc. 

Som noget nyt har vi indrettet et "Verdenshjørne", hvor du finder sprogkurser, lette bøger på dansk og bøger på andre sprog.

Musikbiblioteket er rykket ned i Kælderbiblioteket.

Senere på året fortsætter nyindretningen i stueetagen, når børnebiblioteket og voksen skønlitteraturen får en opgradering.

Vi glæder os til at byde velkommen i nye, lækre omgivelser.