Sommerferie
Sommerferie

Sæt dine reserveringer på pause i sommerferien

30.07.19
Undgå at miste din plads i køen til de efterspurgte bøger.

Du kender det sikkert: du nyder ferien og ser frem til et par uger langt væk fra Høje-Taastrup - og så tikker der en sms ind: den bog, som du har ventet med længsel på, er kommet hjem og står nu klar til afhentning… de næste fem dage.
Ikke nemt, hvis du sidder ved poolen i Sydfrankrig?

Behold din plads i reserveringskøen:

Hvis du sætter dine reserveringer på pause, mens du holder ferie, bliver de ikke aktiveret i den periode, du er fraværende.

Det vil sige: hvis du står som nummer 1 på listen over reserveringer til "Det gyldne bur" af Camilla Läckberg, bliver du stående der, indtil du er vel hjemme igen. Først dér, bliver bogen taget fra til afhentning til dig. Du bibeholder din plads i reserveringskøen og rykker ikke længere ned.

Sådan gør du:

Du kan selv sætte reserveringerne på pause via hjemmesiden.

  •     Log ind på www.bibliotek.htk.dk med dit cpr.nummer/lånernummer og din pinkode
  •     Klik på "Min konto"
  •     Klik  på "Redigér brugerprofil"
  •     Udfyld start- og slutdato for din ferie
  •     Klik "Gem"  

OBS! Hvis biblioteket modtager fjernlån til dig i ferieperioden, bliver de sendt retur, og du skal bestille igen.

Biblioteket ønsker dig den allerbedste sommerferie :-)

Kig gerne ind til os på biblioteket og bliv tanket op med gode bøger før ferien. Husk også at lydbøger/e-bøger frit kan downloades fra eReolen - de vil ikke fylde ikke op i din rejsekuffert.