Krav om mundbind på bibliotekerne

18.12.21
Vi har stadig åbent - husk krav om brug af mundbind eller visir på bibliotekerne fra søndag den 19. december.

Fredag d. 17. december indførte Folketinget nye restriktioner for at begrænse den øgede Covid-19 smitte.

Vi har stadig åbent, men fra søndag d. 19. december er det et krav, at vores gæster bruger mundbind eller visir på Høje-Taastrup Bibliotekerne - det gælder både i betjenings- og i selvbetjeningsperioderne.

Mundbindet skal bæres for næse og mund, når man går rundt eller står. Når man sidder ned, er det tilladt at fjerne mundbind/visir.

Dette gælder ikke for børn under 12 år, eller hvis man af helbredsmæssige årsager ikke kan bære mundbind/visir.

Vi opfrodrer til, at man holder en god hygiejne. Så benyt gerne sprit til hænderne, som vi har stående flere steder i biblioteksrummet. Tag hensyn til de øvrige gæster og hold en god afstand til hinanden.

Tak for jeres forståelse, og vi glæder os til at se jer på Hedehusene - og Taastrup Bibliotek.