Opgaveskrivning
Opgaveskrivning

Skal du skrive SRP eller SSO?

13.03.20
Hvordan finder du de helt rigtige materialer og kilder til din opgave, når du ikke kan gå på biblioteket? Du bruger selvfølgelig vores mange databaser.


Før du starter

Inden du går i gang med at skrive, er det godt at tjekke skrivopgave.dk, hvor der er masser af vejledning. Den helt nye litteraturlisteautomat er virkelig lækker.
 

Søg materialer - trin for trin

Nu hvor du ikke kan besøge det fysiske bibliotek, så foreslår vi, at du undersøger, om der findes et Faktalink om dit emne. Faktalink er artikler om alverdens emner. Og der er altid gode kildehenvisninger til videre søgning om dit emne.
 

Brug netmedierne

Biblioteket har adgang til mange databaser, hvor du kan finde kilder og artikler af høj kvalitet - og ikke nødvendigvis noget, du kan finde på Google. Prøv f.eks. den tværfaglige base MasterFile Premier, hvor der er adgang til mere end 1.700 amerikanske aviser og tidsskrifter eller Student Resources in Context  der dækker emneområder som historie, litteratur, naturvidenskab og samfundsvidenskab m.m.. Hvis du skal bruge naturvidenskabelig information - så gå i Science in Context.

Skal du bruge billeder til din opgave, så husk Britannica image quest. Her ligger mange tusinde billeder, der frit kan bruges til ikke-kommercielle formål.

Du kan se alle vores databaser på denne liste.
Du kan logge ind på de fleste af dem hjemmefra med dit cpr-nummer og pinkoden, du låner med.

Har du brug for yderligere hjælp, så er der hjælp at hente hos Biblioteksvagten.

God fornøjelse med opgaveskrivningen!

Materialer