Lydbøger til løbeturen

14.05.21
Få mere motivation til din løbetur med en lydbog i ørerne.

Løbeturen er for mange noget der bare skal overstås.

Er du allerede løber, ved du, at det er dejligt, når man er kommet afsted og selvfølgelig bagefter, men motivationen til at få løbeskoene på, kan til tider være svær at finde.

Du skal derfor vælge en lydbog, som du kan se frem til at høre på din løbetur. Er det den helt rigtige lydbog, kan den måske få dig til at løbe et par kilometer mere, så du ikke skal sætte bogen på pause.

Her får du fire anbefalinger til sjove, mystiske, kærlige og ikke mindst motiverende lydbøger til din løbetur. 

Den sjove

I ”Døden kører Audi” får du humor og satire. Bogen handler om Asger, som har mistet sit job og er i krise. Han bliver handicaphjælper for Waldemar og mellem dem udvikler der sig et venskab. Sammen begynder de at se nye muligheder i livet, hvilket fører dem på eventyr til Marokko.

Den mystiske

Er du mere til en roman om mysterier og familiehemmeligheder bør du kaste dig over ”Min mands hemmelighed” af Liane Moriarty. Hovedpersonen Cecilia, som lever et perfekt liv i en australsk forstad, opdager nogle frygtelige hemmeligheder fra sin mands fortid. Historien er velskrevet og meget fængende og du vil nok opleve at blive drevet frem på din løbetur, i takt med at Cecilia står over for ubehagelige konfrontationer og moralske dilemmaer.

Den kærlige

Leder du efter en kærlighedsroman, som får dit hjerte til at banke i takt med dine fodtrin, skal du høre ”Da jeg faldt” af Melanie Harlow. Det er en humoristisk og forførisk historie, om alle de perfekte små øjeblikke og de skæve situationer der opstår, når en ung storbykvinde møder en vaskeægte cowboy.

De bløde krimier

Kan du lide at læse krimier, men bliver du en anelse nervøs, når du løber helt alene i skoven (måske endda i skumringstimen), skal du ikke vælge en lydbog med drab i skovbrynet og krybskytter til din løbetur. Vælg i stedet en blød krimi, fx serien om Annika Bengtzon af Liza Marklund, hvor fokus er på mordgåder og kærlighedsaffære.

I listen herunder finder du flere motiverende lydbøger til din løbetur

Rigtig god fornøjelse

Oprindeligt skrevet af eReolen

Materialer