Digitale artikler

16.06.21
Digital Artikelservice er en biblioteksservice, hvor artikler leveres direkte til din e-mail.

Efter en længere periode ude af drift er Digital Artikelservice igen en del af Det Kgl. Biblioteks service.

Høje-Taastrup Bibliotekerne tilbyder Digital Artikelservice i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek og bibliotek.dk

Du finder omkring 40.000 tidsskrifter i Bibliotek.dk og det er både specialiserede fagtidsskrifter og populære tidsskrifter som f.eks. mad- og motionsmagasiner.

Artiklerne bestilles i bibliotek.dk og du får en elektronisk kopi direkte på mail. Leveringstiden er fra 5 minutter til 1-2 hverdage afhængigt af om du er den første, der vil bruge artiklen.

Sådan gør du

Udfør din søgning på bibliotek.dk
Log ind med dit bibliotekslogin og skriv din email adresse - klik på "Bestil digital kopi" - så er artiklen på vej.