Højtlæsning
Højtlæsning

Vi søger frivillige højtlæsere

15.05.19
Vil du være med til at læse højt for børn i Taastrupgaard? Har du lyst til at afprøve din indre historiefortæller og lære et spændende og livligt boligkvarter at kende?

Så meld dig som frivillig til vores højtlæsningsprojekt – et samarbejde mellem Taastrupgaards Boligsociale Team og Taastrup Bibliotek.

Du er selv med til at bestemme, hvor ofte du vil være med til at læse højt, og vi hjælper med at finde gode højtlæsningsbøger og give inspiration til en levende højtlæsning.

Højtlæsningen foregår i Lån & Legs lokaler i Taastrupgaard, hvor vi har indrettet et hyggeligt læsehjørne.

Vil du være med så kontakt: Christence Teglbjærg på ChristenceTe@htk.dk eller Mille Holm på milho@kab-bolig.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tags