Se Sommerdanmark fra biblioteket

30.06.20
Ved du, at du frit kan låne på alle landets folkebiblioteker? Du skal bare have dit sundhedskort med, så du kan blive indmeldt og derfra kører det stort set som hjemme på dit eget lokale bibliotek.

I Danmark er sommervejret lumsk, der er næsten kun to typer vejr:
1. For varmt til andet end at ligge i skyggen under et træ med en bog….
2. For regnfuldt til andet end at ligge på sofaen med en bog…

Du kan nemt låne på alle landets folkebiblioteker. Du skal bare have dit sundhedskort med, så du kan blive indmeldt og derfra kører det stort set som hjemme på dit eget lokale bibliotek.

Husk dog at aflevere bøgerne, inden du rejser mod Høje-Taastrup igen (hvis du ikke har fået slutningen med på bogen, kan du altid låne bogen efterfølgende på Taastrup eller Hedehusene bibliotek). 

En ekstra gevinst ved at bruge sommerlandets bibliotek

  • De ansatte kender lokalområdet og vil sikkert godt agere (lidt) turistguider
  • De ansatte kender garanteret bøger der handler om lokalområdet. (Det er virkelig en gevinst at være på Ærø og læse om Ærø, fx Vi de druknede af Carsten Jensen). Om Taastrup (hvis vi får nogle turister) vil jeg personligt anbefale Jesper Nikolaj Christiansens bog: North Dakota
  • Når du kommer hjem igen har du noget at snakke med os biblioteksnørder om, når du besøger os. Vi vil meget gerne have gode tips fra vores brugere om alle de andre biblioteker i landet :-)

Rigtig god sommer i Danmark.
 

/Lise Scheving Nielsen, bibliotekar