Hvad har danskerne stemt om i tidens løb?

12.05.22
De mange folkeafstemninger gennem de sidste 100 år giver et spændende historisk indblik i emner, der har haft større eller mindre betydning for danskernes hverdag.

Den 1. juni skal vi igen til folkeafstemning. Denne gang om retsforbeholdet.

Stemmeret har ikke altid være en selvfølge.

Kun mænd havde stemmeret  fra 1849-1915.

Da Danmark fik sin første grundlov i 1849, var det de folkevalgte repræsentanter i Folketinget og Rigsdagen, som derefter suverænt traf alle politiske beslutninger.

Oprindeligt var det kun mænd, der havde stemmeret. Udover kvinder havde fx tjenestefolk, fattige, udlændinge, og forbrydere heller ikke stemmeret. Så reelt havde kun 15 % af den danske befolkning indflydelse på de demokratisk valgte repræsentanter.

Selvom det første lovforslag om kvinders stemmeret blev fremsat i 1886, skulle der gå næsten 20 år, før kvinder fik lov til at stemme.

Store forandringer i 1915.

Med grundlovsændringerne fra 1915 skete der dog store ændringer. Kvinder og tjenestefolk over 25 år fik nu også stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen. Dog var fattige, straffede og umyndiggjorte stadig uden mulighed for at stemme. Nu havde 41% af befolkningen stemmeret.

Eksempler på folkeafstemninger gennem tiden:

  • I 1916 var salget af De Vestindiske Øer på stemmesedlen. 283.670 personer stemte for et salg, mens 158.157 stemte imod.
     
  • I 1920 var det genforeningen, som udløste en folkeafstemning. Grundloven blev tilpasset til, at Nordslesvig igen var dansk og at Island var blevet en selvstændig stat i 1918.
  • I 1953, blev det ved folkeafstemning besluttet at indføre kvindelig tronarvefølge, dog kun hvis den siddende regent ikke havde sønner.
  • Hele 5 gange har vi stemt om nedsættelse af valgalderen, nemlig i 1953, 1961, 1969, 1971 og 1978.
  • I 1963 blev lovforslagene om bl.a. jordlovene om naturfredning nedstemt. I samme afstemning skuller der også stemmes om køb af landbrugsejendomme og om statens og kommunernes forkøbsret til jord, der skulle bruges til byudvikling. Afstemningen affødte stor debat.
  • I 1972 var der folkestemning om Danmarks indtrædelse i EF (i dag EU). 56, 7% stemte Ja, mens 32,9 % stemte nej.
     
  • I 1992 stemte danskerne om Danmarks tiltrædelse af Maastrichtaftalen. Aftalen indeholdt bl.a. bedre muligheder for handel på tværs af landegrænser, etablering af den europæiske centralbank og øget samarbejde om klima, forskning, forbrugerpolitik og social- og arbejdsmarkedspolitik. Det blev dog til et dansk nej med kun 50,7% af stemmerne.

Dannmark fik derfor særordning (Edinburgafgørelsen) med de fire forbehold, som blev stemt igennem ved en ny folkeafstemning i 1993. Bla. et forbehold mod fælles aktioner på forsvarsområdet. Det er en afskaffelse af dette forbehold, danskerne nu skal stemme om d. 1. juni 2022.

  • I 2000 folkeafstemning om Danmarks deltagelse i den fælles valuta. Det blev igen en tæt afstemning med 40,5% ja-sigere og og 46.1% nej-sigere.
  • I 2009 kom afstemningen om ligestillingen mellem kønnene i arvefølgen i kongehuset. Nu er det altid er den førstefødte, som arver tronen, uanset køn.
     
  • I 2015 Omdannelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning. Det betyder at det siddende folketing har mulighed for at beslutte sig for deltagelse fra sag til sag.  Denne gang stemte 33,1% ja, mens 37,5% stemte nej.
     
  • 1. juni 2022 skal danskerne stemme ja eller nej til om Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. 

I mange af folkeafstemningerne har der været tæt løb, med kun en lille forskel i antal stemmer. Deltag i afstemningen d. 1. juni. Din stemme er vigtig og tæller også.

Læs mere om folkeafstemninger her:

Få mere information om danskernes folkeafstemninger på danmarkshistorien.dk 

Læs mere om de 4 danske EU-forbehold på Faktalink her

Læs mere om Danmarks nej til Maastricht-aftalen i 1992 på Faktalink her

--------------------------
Oprindeligt skrevet af Randers Bibliotek

Tags
Materialer