DR Romanklubben søger deltagere

10.09.19
Vil du være med? Vi mødes første gang mandag den 30. september kl. 10 på Taastrup Bibliotek.

De seks kandidater til DR Romanprisen er et udvalg af danske romaner, der er udkommet i løbet af året.

Bøgerne vil være velskrevne, originale og egne sig til at tale om i læseklubber. Det er romaner, der giver anledning til spændende diskussioner om alt fra familieliv, kærlighed, tab og traumer til samfundstendenser, fra konkrete historiske begivenheder til evigtgyldige livsvilkår.

Der er også mulighed for at tale om skrivestil og litteratur i det hele taget, inden der stemmes om, hvilken roman, der har givet årets mest fremragende læseoplevelse.

Du får romanerne udleveret på biblioteket.

Hvis det er noget for dig, så kontakt Heidi Hartvigsen på Taastrup Bibliotek på e-mail HeidiHar@htk.dk eller telefon 43 35 20 39

Materialer