Christina Hesselholdt og Anne Christensen
Christina Hesselholdt og Anne Christensen

Anne Christensen var med til at udpege vinderen af DR romanprisen 2017

19.06.17
Anne Christensen fra DR Romanpris læseklubben i Taastrup deltog i den særlige jury, der skulle udvælge den endelige vinder af DR Romanprisen 2017,

Seks romaner var nomineret, hvorefter læsere fra DR romanklubberne rundt omkring på landets biblioteker har stemt tre romaner i finalen. Den endelige vinder er udvalgt af en særlig jury, sammensat af læsere fra DR romanklubberne. De har gennem flere diskussioner og afstemninger fundet frem til vinderen. Anne Christensen fra Sengeløse blev udvalgt til denne særlige jury, og vi har bedt hende fortælle om sine oplevelser.

Hvilke tre af årets nomineringer til prisen har været dine bedste læseoplevelser?

Anne: Ud af årets 6 nominerede bøger har jeg haft mere end svært ved at vælge! Det har føltes forkert, hver gang jeg forsøgte at lave en liste på 3 udvalgte i prioriteret rækkefølge. Derfor ser min liste sådan ud:

  1. Haabet & Vivian
  2. Erindring om kærligheden / Himlen under Jorden

Hvilken bog var din vinderfavorit?

Anne: Min vinderfarvorit var Haabet.

Bogen har en unik dimension, som skiller den ud fra de andre bøger: Den fortæller en delvist fortrængt historie. Et dunkelt stykke Danmarkshistorie, som vi helst vil glemme, fordi det ikke rigtig passer til vores danske identitetsfølelse. Historien er så slem, at vi faktisk ikke rigtig aner, hvad vi skal stille op med den. Det lykkes Mich Vraa at tage et mega svært emner op uden at henfalde til fordømmelse. Hans stil er dokumenterende. Et stort tema i bogen er, at brutalitet og ondskab er egenskaber der ligger latent i os - også dem af os, som selv synes, at vi er ”gode” mennesker. Samtidig indeholder teksten den mulighed, at man kan tage ved lære, man kan blive klogere – og dermed begynde at handle bedre.

Hvordan kom du med i juryen?

Anne: Jeg er med i DR Romanklubben på Taastrup Bibliotek  med Gitte Bæk som ordstyrer. Det skønne ved sådan en læseklub er, at man får mulighed for at snakke om bøger med andre, der også elsker litteratur. Ellers er læsning jo en indadvendt aktivitet. Gitte opfordrede mig til at melde mig til juryen. Det gjorde jeg…. Og blev vildt glad og spændt, da jeg fik besked om, at jeg var kommet med.

Hvordan var det at genlæse finalebøgerne påny? Forandrede det dit syn på bøgerne?

Anne: Ja, det ændrede helt klart mit syn på især VIVIAN at læse den igen. Første gang jeg læste bogen gik det meste af mit fokus på at forstå selve historien. Anden gang læste jeg helt bevidst bogen i en jagt på at begribe Fortællerens rolle. Dette greb er en helt essentiel del af bogen. Historien om Vivian er god… men fortællerens tilstedeværelse i fortællingen er mindst ligeså god. Forfatteren, som er helt usynlig og gemt bag Fortælleren, skriver nærmest en dialog mellem Vivian, den fortalte, og Fortælleren, som befinder sig i en helt anden tid end Vivian. Det er indviklet, det er morsomt, det er forstemt. Den er ligeså god som Haabet, men de er vidt forskellige. Det er som at sammenligne en blåhval med en ugle, helt urimeligt, det kan man ikke.

Gav debatten i juryen dig nye vinkler på dine læseoplevelser?

Anne: De øvrige jurymedlemmers begejstring for VIVIAN smittede, og det var helt klart den bog, der gav anledning til de mest inspirerende samtaler.

Var det let at blive enige om, hvilken bog, der skulle vinde?

Anne: Det var overraskende let at blive enige om, at kampen entydigt stod mellem Haabet og Vivian. Haabet var meget tæt på at vinde, jeg tror flere af medlemmerne i juryen delte mit ”problem” med at vælge. Alligevel vil jeg sige, at stemningen for Vivian faktisk ikke var til at tage fejl af.

Hvorfor mener du, at Vivian fortjener at vinder årets DR Romanpris?

Anne: Vivian kræver at man fordyber sig. Det er efter min mening ikke en bog, man kan læse i en fart og bruge som let underholdning. Det er en bog, der kræver sin læsers fulde opmærksomhed. Man er simpelthen nødt til at læse fokuseret. Altså, jeg fandt en indskudt sætning på 6 sider! Jeg er meget vild med det gådefulde og det uforløste aspekt, som går igen både i Vivians konkrete livshistorie, men også i den måde bogen er skruet sammen på. Bogen serverer ikke en færdigstrikket letfordøjelig oplevelse. Den forbliver længe i læseren bagefter som en undren og nysgerrighed og fornemmelsen af, at man nok ikke har fået det hele med endnu. Jeg synes også, den på sin egen underspillede måde er virkelig morsom. Det er fedt, at en så krævende bog går hen og vinder læsernes pris. Det viser, at i en tid, hvor billeder fylder det meste af sendefladen sammen med letfordøjelige, forenklede budskaber… der findes på den anden side stadig glæden ved fordybelse. Vivian er i dén grad en værdig vinder.

DR Romanprisen 2017 - vinderen afsløres - hør den direkte udsendelse her

 

 

Materialer