Zombiehunden

11.10.20
Efterårsmørket sænker sig – det perfekte tidspunkt til at læse gysere.

Så krøl sammen på sofaen og læs et godt gys. Har du en hund, så hav den ved siden af dig. Måske du vil kigge lidt anderledes på den efter at have læst: Zombiehunden – Livets kilde

Handlingen

Mor tvinger Hugo til at gå tur med familiens hund, Røde, og tage lillesøster Ella med. Men han vil hellere spille fodbold på engen med Naja og Anton. Han overtaler Ella til at gå med på engen, og de skyder genvej forbi den forbudte dam. Men det skulle de aldrig have gjort....

Venner, gys, uhyggelige gamle damer og en 50 år (!) gammel hund. Og en fodbold med Messis autograf, som kommer til at spille en stor rolle for hunden Røde. Man kan sige den næsten er skyld i hvad der sker med Røde.  

Gys og spænding lige fra første side:

Røde sover, 
Røde sover i sin lune bolig! 
Han er ikke farlig når man blot er varlig 
Men man kan dog 
Men man kan dog  
Aldrig på den tro

Hvordan har din hund det? – savler den ikke lidt mere end normalt, er øjnene ikke blevet lidt røde? 

Livets kilde er første del af Zombiehunden og anden del kommer snart, men du kan bestille den allerede nu. 

Ann Linder Pedersen / børnebibliotekar

Materialer