Forside af bogen Zombiefeber

Zombiefeber - noget ondt er på vej

19.02.18
Her kan ingen levende - eller døde fange dig. Eller kan de?

Det er den varmeste sommer, Herbert kan huske, og der er hvepse overalt. Samtidig begynder folk at blive syge. De får feber og røde øjne, og Herbert og hans bedste ven Sally bliver bekymrede.

Noget ondt er på vej. Heldigvis har de deres hemmelige rum i den gamle mølle, hvor ingen – hverken døde eller levende – kan nå dem. Eller kan de?

Kristina Ohlsson skriver, så nakkehårene rejser sig, og jeg måtte bare læse i et stræk for at finde ud af, hvad der sker med Herbert og Sally.

Zombiefeber er første bind i en planlagt trilogi og sikke en start på en serie.

Glæder mig allerede til at gå i gang med nr. 2 i serien – Varulvens hemmelighed.

Den anbefales varmt til de 10-12 årige der kan lide et godt gys.

 

Anbefalet af børnebibliotekar Ann Linder Pedersen

 

Tags
Materialer