Sommerbogen 2018

Sommerbogen

12.06.18
Danmarks største læsekonkurrence for børn for de 7 - 14 årige.
Fra den 15. juni til den 25. august kører Sommerbogen igen.  Det er meget enkelt: Læs og anmeld så mange bøger du kan - og vind en masse fede præmier.
3 læst bøger udløser en boggave fra biblioteket.

 

Du vælger selv hvilke bøger du vil læse, om du vil lave en boganmeldelse på skrift eller som video. Anmeldelsen oploades til Biblo

biblo.dk er der daglige bogpræmier på højkant og desuden hovedpræmier i form af en iPad Mini til de fem anmeldelser, som til sidst kåres som de allerbedste af bibliotekarer og Biblos redaktion.

Mangler du inspiration til gode læseoplevelser, så skynd dig at smutte på biblioteket. Vores børnebibliotekarer står klar til at hjælpe dig med at finde lige det rigtig.

Sommerbogen handler om læselyst og om at motivere børnene til at fordybe sig i gode historier. Det handler også om at dele læseoplevelsen med andre børn og på den måde blive en del af et læsefællesskab, hvor man kan lade sig inspirere både på biblioteket og af de andre anmeldelser på biblo.dk og få nye idéer til spændende ferielæsning.

Soommerbogen er folkebibliotekernes landsdækkende læsekonkurrence for 7-14-årige med tusindvis af deltagere hver sommer. Idéen bag Sommerbogen er at fastholde børns læselyst hen over sommerferien, og en konkurrence som Sommerbogen kan netop motivere børnene til at holde læsningen ved lige, selvom de holder ferie fra skolebænken.