Harry Potter
Harry Potter

Harry Potter 20 år (hurraaa!)

02.10.17
Det er 20 år siden den første Harry Potter bog udkom. Det skal fejres! Og det gør vi i hele efterårsferien.

I efterårsferien sætter vi fokus på Harry Potter universet på både Taastrup og Hedehusene Bibliotek.

Vi har spændende udstillinger, vi afholder diverse workshops, vi har quizzer og så har vi den store (udsolgte) bustur til Harry Potter festivalen i Odense. Men bare fordi du ikke nåede at få en billet til busturen, skal du ikke fortvivle.

Mandag den 16. oktober kan du svinge tryllestaven over lækre kager og trylle dem om til små magiske kunstværker med glimmer, eksplosioner og slik fra Hogwarts.
Læs mere og bestil gratis billetter her
Det samme arrangement finder sted på Hedehusene Bibliotek den 19. oktober

Har du mere lyst til at mikse din egen trylledrik, så kan du gøre det tirsdag den 17. oktober på Hedehusene Bibliotek. Magiske drikke indeholder mange sære ingredienser og Eliksirspecialsterne kommer med alle deres mange magiske og mystiske ingredienser og viser dig, hvordan rigtige trylledrikke brygges og blandes.
Læs mere og bestil gratis billetter til arrangementet

Mangler du en tryllestav til at forsvare dig mod mørkets kræfter? Så kan du deltage i workshoppen på Taastrup Bibliotek onsdag den 18. oktober.
Bestil gratis billetter her

Alle aktiviteterne er for 6-12 årige børn og det er kun børn, der skal have billetter.

Vi glæder os til at fejre de 20 år med Harry Potter sammen med jer.

Materialer