Forside af bogen De to myr

De to myr - vil få det til at risle koldt ned ad ryggen på dig

22.01.18
Nyd et vaskeægte gys i januar mørket.

Langt ude i skoven i et forladt hus bor det lille myr og det store myr. De gemmer sig i skabet og kommer kun frem, når det er mørkt, for lyset gør dem bange. De lever af mus og fisk, men de er sultne efter mere kød, så de venter og de venter ….. på pigen Lis, som er deres bedste ven.

Hun kommer heldigvis forbi med mad. Men en dag har hun taget to drenge med og de opfører sig ikke særligt pænt. De smadrer ruderne og svinger rundt med en økse, de har fundet. Men hvad sker der så med de to myr, der bor i huset?

Ja, jeg siger ikke mer….

Der er ingen billeder i bogen, heldigvis, men man kan få et lille hint om handlingen ved at studere bogens forside. Selvom bogen er meget nem at læse, holder gyset lige til sidste side og jeg var i hvert fald fanget.

Tag den med på lejrskole eller spejdertur, hvis du tør!

Anbefalet af Mette Mundt Ottesen

Materialer