
Børnebibliotekarerne anbefaler gode ebøger og netlydbøger til de 9-11 årige
Normalt har hver bruger kun 5 ebøger og 5 lydbøger tilgængelige om måneden, men i anledning af nedlukningen har vi skruet det op til 20 ebøger og 20 lydbøger.
I dag har vi valgt en række gode bøger for de 9-11 årige, som vi varmt kan anbefale. Lidt fnidder, lidt action, lidt gys og lidt grineren. Åh, det var svært at vælge.. så mange gode bøger.. du må bare gå på opdagelse :)
Du kan finde alle på eReolen Go, lige til at læse eller lytte til. Download appen eReolen Go. Mange skolebørn kan logge sig ind med UNI-Login. Du kan også bruge dit sædvanlige bibliotekslogin (cpr-nummer og pinkode) til at logge ind, og så er du i gang.
Tryk blot på billedet af de forskellige bøger nederst på siden, og så finder I bogen på eReolen GO!
Sara Ejersbo: Den magiske sommer (Pigeliv; 1) lyt/læs
Josefine holder ferie hos sin faster ved Vesterhavet. Om formiddagen skal hun arbejde i fasterens iskiosk, om eftermiddagen skal hun lære at surfe. På den allerførste dag møder hun Chris. Han er supersød, og han surfer - og så vil han meget gerne se Josefine igen. Men kan Josefine stole på ham?
Skøn historie om den første kærlighed. Og så er den næsten spritny! fra 10 år
Adam Blade: Ilddragen Ferno (Monsterjagten; 1) lyt/læs
En ond troldmand har kastet en forbandelse på kongeriget Avantia, og nu er der virkelig brug for en helt. Men hvor finder man lige en helt? Fra 10 år
Kasper Hoff: Elevatoren til jordens indre (Doktor Z; 1) lyt/læs
Er du klar til at tage på eventyr med Viggo og Mylle og deres ven Dr. Zakarov, der er skingrende skør? Skøn, sjov og spændende serie for 9-12 årige.
Anica Mrose Rissi: hemmeligheden (Anna, Banana; 7) læs
Anna, Sadie og Isabel skal sove sammen hos Isabel. Men en leg løber af sporet, og pludselig står Anna tilbage med en alt for stor hemmelighed... Fra 10 år
Nicole Boyle Rødtnes: Den gode skurk (Superskurkeskolen; 1) lyt/læs
Magnus har altid vidst, at han skulle være superhelt ligesom sine forældre. Men det er kun hans adoptivsøster, Lilli, der klarer optagelsesprøven. Men der finder jo andre skoler..
Spænding for de 10 årige.
Line Kyed Knudsen: Prinsen (Pigerne fra Nordsletten; 1) lyt/læs
Sita, Anne og Maren bor på et børnehjem med den modbydelige forstanderinde, frk. Høeg. En dag lykkes det pigerne at flygte ud i skoven..snart er de viklet ind i et dramatisk eventyr.. En rigtig røverhistorie for de 10 årige.
Daniel Zimakoff: Bruddet (FC Mezzi; 1) lyt/læs
Johan, Nikolaj og Emil elsker fodbold, og de bliver udtaget til førsteholdet. Men de får for lidt spilletid og beslutter sig for at lave deres eget hold. Populær fodboldferie for de 9-11 årige.
Bente Bratlund: Kærestebrev & Lejrtur (Hanna & Emma; 1) læs
Før var det altid Hanna og Emma. Nu snakker Emma kun om Anton, og Hanna føler sig udenfor. Hun beslutter sig for, at hun også vil have en kæreste.. God serie om at være veninder. Fra 9 år
Kristina Aamand: Omar, Bruno og Mussa gør alle glade (Omar, Bruno og Mussa; 1) læs
Da Mussas storebror kommer til at køre Yasmins kanin over med sin kværn, må drengene skaffe et nyt dyr, og det kan kun gå for langsomt. De har bare ikke lige råd til at købe en kanin hos dyrehandleren, så Mussa finder på noget.. God og sjov serie om at være drengevenner. Fra 9 år.