Ælle bælle børnehave: historier om at gå i børnehave

29.06.21
Kan man være stor og lille på en og samme gang? Hyggelig højtlæsning om børnehaven.

Denne dejlige bog er fyldt med gode historier om at gå i børnehave af de bedste danske børnebogsforfattere.

Det er blandt andet fortællinger om at få en god ven, at have en dårlig morgen, at være en af de store og om at blive hentet og skulle gå hele vej hjem, selv om man har en hudafskrabning på knæet. Sindsoprivende sager!

Betty, Villads og Kamma og flere andre kendte figurer er endelig samlet i samme bog. Sjovt at forestille sig, hvad der kunne ske, hvis de alle sammen gik i den samme børnehave…

For de 5-6-årige.

--------------------------
/Rasmus, børnebibliotekar

Materialer