Vortællinger mod Vest - plakat for novellekonkurrencen

Fortællinger mod Vest

06.07.17
Er du den næste store forfatter på Vestegnen?

Igen i år kan du slå dig løs som novelleforfatter i anledning af Vestegnens Kulturuge.

Det sker med den store konkurrence ”Fortællinger mod Vest”, og det kræver kun, at du holder af at skrive! Det er ligegyldigt, om novellerne er fiktive eller dokumentariske, men Vestegnen skal spille en rolle! Derfor skal din fortælling indeholde et stednavn – enten et vejnavn, en institution eller lignende. De skal også forholde sig kulturugens tema, som hedder ”På elektrisk grund”. Alt dette kan du læse mere om på Kulturugens hjemmeside: www.vkir.dk/fortællingermodvest.

Derudover skal du være fyldt 18 år for at kunne indsende noveller og deltage i konkurrencen.

Du kan indsende din novelle på max. 5 sider som word-dokument eller pdf til vestegnsnovelle@gmail.com fra nu af og frem til senest den 1. august med angivelse af navn, fødselsdato, e-mail og telefonnummer - men kun i selve mailen. Din fortælling om Vestegnen skal nemlig være anonym, når den vurderes af dommerkomiteen. Læs mere om retningslinjer for konkurrencen samt kulturugens tema på www.vkir.dk/fortællingermodvest.

 

Festlig prisoverrækkelse og gode præmier

Når vi har modtaget alle novellerne, vil en jurykomite bestående af forskellige kulturpersonligheder vurdere novellerne og i fællesskab finde en 1., 2. og 3. plads. Deltagerne i konkurrencen får besked om de har vundet, når juramedlemmerne i dommerkomiteen har valgt de tre vindernoveller. Det vil sige ca. en uge inden præmieoverrækkelsen.

Denne kåring af vinderne finder sted under Vestegnens Kulturuge lørdag den 9. september i Hvidovre. Tid og sted offentliggøres i løbet af sommeren. Udover de gode præmier står der en masse respekt og anerkendelse på højkant!

”Fortællinger mod Vest” arrangeres af bibliotekerne i Albertslund, Hvidovre, Ishøj, Rødovre og Taastrup.