Kogebogsforfatter, Maria Engbjerg
Kogebogsforfatter, Maria Engbjerg

Om dette arrangement

Tid
11:00 - 14:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Domhuspladsen foran Taastrup Bibliotek
Arrangører
Target
For alle
Workshop

Madworkshop: Smag på vegansk med Maria Engbjerg

27.04.19
Smager vegansk af noget og kan du smage det er vegansk? Find ud af det, når du har smagt dig igennem forskellige lækkerier, som kogebogsforfatter, Maria Engbjerg laver på Domhuspladsen foran Taastrup Bibliotek sidste lørdag i april. Kom forbi Marias smukke bod og bliv klogere på, hvordan du får den veganske mad til at smage så englene synger.

Kogebogsforfatter og blogger Maria Engbjerg, er kendt fra den veganske madblog ’’Vanløse Blues” og bøgerne ’Geniale Grønsager’ og ’Velsmagende Vegansk og Vegetarisk’. Maria bor i Vanløse, elsker at være kreativ i et køkken og siger selv hun er lidt af en grøntsagspassionist. Maria laver enkle grønsagsretter, som er sunde og velsmagende og ikke hverken kræver meget tid eller den store pengepung.

På dagen tilbereder Maria små smagsprøver, som alle er velkomne til at komme forbi og smage. Vi stiller også vores flotte kogebøger frem på pladsen, som naturligvis kan lånes med hjem.

Besøg Marias madblog "Vanløse Blues" her


Arrangementet er gratis, og du skal ikke melde dig til - bare kom forbi. Der vil være smagsprøver til de første 150 personer. 

 

Bagom temaet "Mad mellem os"
Salt, peber, kanel, paprika og frikadellemix er de fem mest solgte krydderier i Coops butikker i 2018. Vi afsætter mindre og mindre tid til at spise sammen og aftensmaden er ofte noget der skal overstås med en hurtig løsning. Det til trods for at der udgives et hav af smukke kogebøger. 

I hele april sætter Høje-Taastrup Bibliotekerne fokus på madens- og litteraturens verden og hyggen ved at lave maden sammen. Som en del af den landsdækkende bibliotekskampagne ’Maden Mellem Os’, laver vi en madworkshop, en kogebogskonkurrence og en madudstilling. Nu er det tid til at smage på litteraturen, og få en masse inspiration!

Tags

Materialer