Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Taastrup Bibliotek
Taastrup Hovedgade 86
2630 Taastrup
Arrangører
Target
For alle
Musik

Jazzlytteklub: Sonny Rollins og John Coltrane

30.10.19
Så byder Jazzlytteklubben på Taastrup på endnu en aften med spændende jazz. Denne aften står på tenorsaxofonisterne Sonny Rollins og John Coltrane. Ingen tilmelding, I skal bare møde op.

Tenorsaxofonisterne Sonny Rollins og John Coltrane kan uden overdrivelse karakteriseres som to af efterkrigsjazzens mest indflydelsesrige saxofonister. 

Men hvor Rollins’ stil allerede midt i 1950’erne var færdigudviklet, var den fire år ældre Coltrane på dette tidspunkt knap nok på vej ud af  sin musikalske puppe. Og hvor Rollins nok holdt flere pauser, men grundlæggende vendte tilbage til sit musikalske udgangspunkt,  

var Coltrane konstant i bevægelse og afsøgte, bl.a. via samarbejdspartnere som Miles Davis, Thelonious Monk og Elvin Jones - musikkens muligheder og grænser.

Nok kendes en enkelt indspilning (fra 1956) med de to store stilskabere sammen, men ellers lå de  i deres musikalske tankesæt forbløffende langt fra hinanden.

Alligevel er de begge helt uomgængelige, hvis man vil tegne et billede af, hvordan jazzen udviklede sig fra midten af 1950’erne og fremefter.