Rune Skyum Nielsen
Rune Skyum Nielsen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur

Rune Skyum-Nielsen: Jakob var her

05.03.18
Rune Skyum-Nielsen, forfatter og journalist, fortæller om Jakob Ejersbo ud fra sin anmelderroste biografi: ’Jakob var her’

Bogen er en dokumentarisk rekonstruktion af Jakob Ejersbos liv, fortalt gennem de mennesker, der kom tættest på den myteomspundne forfatter.

I det actionspækkede foredrag fortælles der anekdoter, der læses op, vises billeder og spilles lydbidder om og af Jakob Ejersbo.

Indimellem fortæller Rune Skyum-Nielsen om sin seks år lange rejse ind i et dybt kompliceret, dybt fascinerende menneskes uforudsigelige liv. Han dykker ned i forfatterskabet, hvor episoder og personer fra Ejersbos eget liv og omgangskreds dukker op på samlebånd. Og han fortæller om en kompromisløs forfatter, der ofrede alt på at skrive sin afrikanske fortid ud af systemet – og lige inden målstregen blev stoppet af uhelbredelig sygdom.

Jacob Ejersbos bog’Liberty’, der er en selvstændig fortsættelse ’Eksil’ og ’Revolution’ bliver til søndagsdrama i DR i foråret 2018.

 

Materialer