Iben Mondrup
Iben Mondrup

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
25 Kr
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur

Iben Mondrup - VI ER BRØDRE

23.01.19
Kom og mød forfatter, Iben Mondrup, der står bag romanen VI ER BRØDRE om to vidt forskellige brødres opvækst i årtierne efter 2. verdenskrigs afslutning.

VI ER BRØDRE er en familiefortælling om fædre og sønner, om det ambivalente forhold mellem den følsomme drømmer Jens og den vrede aktivist Poul, om deres splittelse og længsel efter at gøre en forskel i verden.

Med romanen skriver Iben Mondrup sig ind på den dramatiske, nære fortid og fokuserer på de omstændigheder, der formede den store generation af efterkrigstidsbørn, de senere forandringslystne og ofte revolutionære 68’ere, som på et utal af måder, gode såvel som mindre gode, kom til at tegne det samfund og den nation, som vi kender i dag.

Romanen har rod i Iben Mondrups egen familiehistorie, idet hendes farfar var kriminalassistent ved Frederikshavns Politi og leder af modstandsbevægelsen sektion Vendsyssel. Efter sin død kom hans arkiv i familiens varetægt, en enestående kildesamling, som hun har kunnet bruge i sin research til romanen.

Materialer