
Om dette arrangement
Forfattermøde: Malene Ravn
’Den virkelige verden’ er en roman om magt og ansvar, frigørelse og håb – inspireret af begivenhederne på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, hvor omkring fire hundrede patienter blev behandlet med høje doser af det hallucinogene stof LSD.
Året er 1960. I en kælder under Frederiksberg Hospital skal den unge læge Edith Christiansen behandle psykiatriske patienter med LSD. Edith arbejder hårdt og tror på overlægens visioner om hvordan LSD kan kurere det syge sind. Men snart viser det sig at patienterne plages af angst og syner, der ikke vil forsvinde. Edith selv begynder at forandre sig, og hele den konstruktion det psykiatriske hospital udgør, begynder at vakle.
Malene Ravn debuterede i 2014 med romanen ’Det eneste rigtige’. I årene efter udkom den lige så anmelderroste roman ’Mia’. ’I dine øjne’ fra 2018, en rørende og autentisk slægtshistorie om den dansk-kinesiske dreng Erik. I 2020 udkom hendes roman ’Hvor lyset er’ om kunstneren Carl Fischer. I 2023 er hun aktuel med ’Den virkelige verden’.