Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
100 Kr
Lokalitet
Hedehuset
Hovedgaden 371B
2640 Hedehusene
Arrangører
Target
For voksne
Foredrag & debat

Simi Jan: Da Taliban tog magten - en barsk beretning fra frontlinjen

25.01.22
Simi Jan giver i dette foredrag et helt enestående indblik i livet som korrespondent i nogle af de farligste områder i verden. Hør de historier, som ikke bliver vist på tv.

Den dag Taliban indtog Kabul, tonede Simi Jan frem på de danske tv-skærme, direkte fra Kabul, for at berette om verdenshistorien. Hun var samme dag landet i Kabul med det sidste fly. For da alle begyndte at flygte, pakkede hun sine ting og tog af sted. 

De kommende dage var hun som en af få internationale journalister – og den eneste danske – helt tæt på de kaotiske evakueringsscener ved lufthavnen, hvor tusindvis af desperate kvinder, mænd og børn forsøgte at flygte.  Simi Jan blev senere selv evakueret i et amerikansk transportfly sammen med flere hundrede afghanere. Blot et døgn inden et stort selvmordsangreb dræbte mindst 182 mennesker heriblandt 13 amerikanske marinesoldater. Netop der, hvor hun havde befundet sig hver dag. 

Hør Simi Jans barske og personlige beretning fra frontlinjen. 

Simi Jan er mangeårig korrespondent for TV2 Nyhederne i Mellemøsten og har i en årrække boet i Pakistan og Afghanistan. Hun har desuden arbejdet for Politiken, DR og BBC.  Simi Jan har også været aktuel i TV2´s populære dokumentarserie “Korrespondenterne”, ligesom hun har udgivet bogen ‘Til te hos Taleban’. Simi Jan har vundet flere prestigefyldte priser for sit modige arbejde som korrespondent.  

Tags

Materialer