Michelle Kristensen
Michelle Kristensen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
289-339 kr.
Lokalitet
Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads 1
2630 Taastrup
Arrangører
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

Michelle Kristensen - Danmarks ukronede sundhedsdronning

02.09.21
Drop den dårlige samvittighed og gør sundhed simpelt - denne aften slår Taastrup Teater & Musikhus dørene op for en inspirerende aften med Danmarks ukronede sundhedsdronning, Michelle Kristensen.

Simpel sundhed. Det skal være simpelt at være sund. Det er Michelle Kristensens vigtigste budskab og er også den allervigtigste pointe, når Danmarks ukronede sundhedsdronning indtager scenen. Vi skal lægge den dårlige samvittighed langt væk og i stedet fokusere på de ting, der giver os overskud, energi og gåpåmod.

Balance i vores travle hverdage
I en travl hverdag, hvor vi konstant står overfor krav og forventninger, er det enormt vigtigt, at vi har overskud og energi. Det har vi kun, hvis vi passer godt på os selv. Men sundhed behøver ikke betyde fleres timers hård daglig træning og en menu bestående af spelt og broccoli. Michelle Kristensen hjælper os med at finde balancen, for sundheden må aldrig blive et fængsel. Dog må man gerne have et ønske om at tabe sig, og det kan gudskelov gøres på en måde, som stadig gør det muligt at leve et godt og socialt liv, hvor der er plads til fest og flødekager.

Inspiration til din sunde og sjove livsstil
Glæd dig til en energifyldt aften med masser af grin, hvor du får viden og inspiration til at få kontrol over din hjernes adfærd samt at kunne navigere i råd om motion, kost og sundhed. Hvordan får vi stoppet trangen til at tømme en pakke flødeboller på regnfulde dage, hvor humøret er i bund? Og hvorfor ligger noget af succesen i den sunde livsstil i at stoppe med at veje sig selv og droppe kalorietællingen?

Sundhedsekspert med stort S
Michelle Kristensen er kendt for evnen til at sætte sig ind i danskernes virkelighed og inspirere ud fra de faktiske omstændigheder, vi møder i hverdagen. Hun er en af de mest markante stemmer i debatten om, hvordan vores sundhed fører til et liv med trivsel og overskud. Michelle har en bachelor i idræt og har taget supplerende fag indenfor human ernæring. Derudover har Michelle opbygget en enorm praktisk erfaring gennem arbejdet med hendes MK Camps, som over 70.000 kvinder har deltaget på. Tidligere har Michelle selv kæmpet med for mange kilo, overspisning og sultekure, så hun har oplevet på egen krop, hvor svært det kan være at holde fast i den sunde livsstil.

Michelle Kristensen er fast sundhedsekspert på Go’ Morgen og Go’ Aften Danmark på TV2, er forfatter til en lang række bøger om kost og motion, og så tilfører hun sundhedstemaet en ordentlig portion humor. Vores gæster kan være helt sikre på at gå hjem med ømme lattermuskler.

Tag med til en underholdende aften og få ny inspiration til mere energi og overskud. Vi glæder os til at se dig.