Meningen med livet i Henrik Pontoppidans roman Lykke-Per

Foredraget vil fokusere på Lykke-Pers identitetsfilosofiske centraltema: Spørgsmålet om, hvorvidt hovedpersonen, den fandenivoldske præstesøn og polytekniker Per Sidenius, på sine veje og vildveje gennem livet i sidste ende lærer ’den højeste menneskelykke’, nemlig sit dybere selv, at kende?  

Per, der i sine unge år drømmer om at omskabe råstoffet til fremtidens Danmark i sit billede, ender sine dage fjernt fra verdens larm som vejassistent i Thy. Han, der som barn følte sig forbandet fremmed og ensom i sit eget hjem, synes at finde ro og tilfredshed i et selvvalgt eksil, hvor han forsøger at komme til bunds i sig selv. Pontoppidans roman rejser spørgsmålet om menigen med menneskelivet: Ligger lykken i selvets fornægtelse eller snarere i selvhævdelsen? Er enhver sin egen lykkes smed eller prisgivet en højere magt?