Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
175 Kr
Lokalitet
Hedehuset
Hovedgaden 371B
2640 Hedehusene
Arrangører
Target
For voksne
Foredrag & debat

Lars Brygmann: Arctic Challenge - På telttur i minus 32 grader

28.03.23
At gå 400 km på ski i det øde og bidende kolde Nordøstgrønland er noget Lars aldrig troede, han ville komme til. Men det gjorde han – og det endda sammen med ni krigsveteraner med forskellige skader. Denne spændende oplevelse vil Lars Brygmann fortælle om d. 28. marts i Hedehuset.

Hele gruppen havde én ting til fælles: Viljen til at overvinde sig selv og gennemføre en ekstrem udfordring. Veteranerne havde besluttet at gennemføre ekspeditionen, som selv de færreste uden skader ville kunne klare, for at flytte egne grænser såvel fysisk som psykisk på trods af benamputeringer, PTSD og andre krigsskader.

Lars og to fotografer var med for at dokumentere turen fra start til slut. Gruppen var isoleret og uden kontakt til omverden i de 32 dage ekspeditionen varede, og Lars kom både tæt på de enkelte veteraners personlige historier og blev presset helt ud til kanten. Han oplevede en indædt kamp mod både naturen og egne grænser, og det gik op for ham, hvad en ekstrem udholdenhedsprøve som denne krævede, og mange ting blev sat i perspektiv. Oplev Lars fortælle om den både grænseoverskridende og fantastiske oplevelse for livet med ned til 32 minusgrader, total udmattelse og lidt for nysgerrige isbjørne.

Oplevelsen blev til TV-programmet “Brygmann og krigsveteranerne”.

Lars Brygmann har spillet et hav af roller på både tv, film og teater og er en mand med mange facetter.

Med masser af charme og ydmyghed er han formidabel til at skabe et nærvær med sit publikum, som var han lige overfor dig.

Lars er en humoristisk formidler med en skøn og lidt underspillet humor, og så er han professionel til fingerspidserne. Han sætter en ære i at give sit publikum det hele, lidt til og meget mer’.

Materialer